Mit navn er Judith Frennung. Jeg blev født i 1958. Jeg er mor til Dagmar, der blev født den 27. april 1981 klokken 23.44. Hendes fødsel var så normal som en hospitalsfødsel nu engang kan være. Hun var sund og rask indtil den dag, hvor hun få måneder gammel fik en kighostevaccination. Efter fire ugers kramper blev hun hjerneskadet. I dag har hun diagnosen normaltbegavet spastiker med højresidig spastisk hemiplegi, epilepsi og afasi. Dagmars afasi er så voldsom, så hun hverken kan tale med munden, læse, skrive eller regne. Og hun har meget svært ved at forstå det talte sprog. De sidste 20 år af mit liv har jeg brugt på at bane en vej for min svært handicappede datter Dagmar, så hun kunne komme til at skabe sig en tilværelse her på planeten.

Når jeg tænker tilbage på mig selv, så har jeg altid været anderledes. Jeg har altid gjort alting på helt min egen måde. Og ikke altid med lige gode resultater. Det indrømmer jeg villigt. Mine pæne og almindelige forældre har stort set kun haft bekymringer over mig, fordi jeg er drevet af en evigt brændende trang til at eksperimentere med tilværelsen. Denne trang har sit udspring i Sjælens grænseløse, usynlige drømmetids dimension. Resultatet er, at mine forældre og jeg i dag ikke længere ser hinanden. Det er nok den eneste måde, mine hårdt prøvede forældre kan opretholde den nødvendige ro og tryghed i deres hæderlige tilværelse.

Kun min moster og onkel og min bror og hans kone kan endnu holde mig ud. Resten af de mennesker, jeg betragter som min familie, er mennesker, jeg har mødt senere i livet. Det gør dog ikke kærligheden mellem os mindre stærk.

Som ganske ung stak jeg af hjemmefra og begyndte at eksperimentere med forskellige typer narkotika i min søgen efter en mening med tilværelsen. Senere flyttede jeg på Christiania.

Efter mange filosofiske og spirituelle overvejelser konverterede jeg den tibetanske buddhisme og flyttede i buddhistisk kollektiv. I 1977 rejste jeg til Østen, hvor jeg arbejdede som frivillig blandt tibetanske flygtninge og modtog undervisning i meditation og buddhistisk filosofi fra blandt mange andre Dalai Lama.

Mine forældres sorg og bekymring over mit underlige liv gjorde, at jeg tilbage i Danmark forsøgte at skabe mig den tilværelse, som ville glæde dem. Jeg traf en mand, som jeg ikke rigtigt elskede og en uplanlagt graviditet blev en slags undskyldning for at vende mig selv og mine vilde værdier ryggen.

Godt på vej ind i en tilværelse, der udadtil så pæn ud, men indadtil ikke rummede nogen form for mening, gik jeg til lægen med min spæde datter Dagmar, for at få hende vaccineret. Og det skulle blive starten på den hidtil største omvæltning i min tilværelse. 

Frennung Begyndelsen Sammenbrud Gennembrud Fremgang Afasi og Tegnsprog Hjælpehund 2001 Tak Links

Sådan kontakter du os
judith@frennung.dk

michael kors Ray ban nike huarache Adidas Scarpe Abbigliamento Asics nike flyknit scarpe converse Scarpe air jordan scarpe da calcio nike free nike cortez nike roshe air max