Jeg undersøgte alt, hvad jeg kunne finde om vaccinationsskader og kom senere til at deltage i arbejdet omkring Vaccinationsforum i Danmark. Jeg blev klar over, at min datters sammenbrud kun er et lille udtryk for de store sammenbrud, der sker i natursystemerne i os og om os som følge af menneskehedens manglende evne til at skabe overflod uden samtidig at ødelægge naturgrundlaget. Derfor tog jeg en universitetsuddannelse som miljøplanlægger.

Senere blev jeg aktivist i Permakultur Danmark, der er en del af den internationale Permaculture folkebevægelse, hvor jeg underviste hundredvis af mennesker i principperne for økologisk bæredygtig livsstil. Og jeg tog gennem det australske CRN en mindre uddannelse i principperne for Alle Vinder konfliktløsning og negotiation. (WinWin).

Min nye viden gjorde mig i stand til at forhandle med autoriteter. Jeg blev bedre til at skabe os en plads i samfundet. Efter otte års boligløshed fik vi en lejlighed. Min økonomi blev bedre, og jeg slap afhængigheden af bistandshjælp. Det lykkedes mig at passe min datter, passe min selvstændige virksomhed og sådan nogenlunde passe mine studier. I det hele taget lykkedes det mig at vende store dele af sammenbruddet til gennembrud.

Alligevel var jeg aldrig tilfreds. I mine meditationer så jeg, at Ånden eller Kraften, eller hvad det nu hedder, holdt sin kærlige hånd over vores skæbne. Det føltes som om englene støttede os hele vejen. Men jeg var alligevel altid bekymret for min datters fremtid, fordi hun ikke havde noget sprog.

Efter fem års intensivt lobbyarbejde fik jeg overbevist systemet om, at man ikke kan intelligensteste et sprogløst barn med tests, der kræver sprog. Den nye test, der blev gravet frem fra Tyskland, viste, at Dagmar er en normaltbegavet spastiker. På den måde blev det muligt at sende Dagmar på Geelsgård i Virum. Her mødte vi lærer Birgitte Skriver Christensen, der blev en uvurderlig samarbejdspartner i arbejdet med at give Dagmar det sprog, som er hendes. Et visuelt, gesturalt sprog: dansk tegnsprog. Det eneste, hun nogensinde kan få.

Det tog mig alt i alt 11 års fortvivlet kamp at få overbevist myndigheder og autoriteter om dette simple faktum. Undervejs græd og rasede vi begge af smerte over ikke at kunne forstå hinanden. Og i lange perioder frygtede jeg for, at Dagmar skulle blive sindssyg.

Til sidst fik jeg min vilje. Dagmar kom 14 år gammel på døveskolen i Ålborg. Efter fire år tog hun et højskoleophold på Døves Højskole Castbergg
ård. Til sidst gik hun et enkelt år på Nyborgskolen - døves ungdomsskole på Fyn.

I løbet af få år forvandlede hun sig fra en vred og voldsom pige til en skønt temperamentsfuld dog rationel og velformuleret ung kvinde.

Frennung Begyndelsen Sammenbrud Gennembrud Fremgang Afasi og Tegnsprog Hjælpehund 2001 Tak Links

Sådan kontakter du os
judith@frennung.dk

michael kors Ray ban nike huarache Adidas Scarpe Abbigliamento Asics nike flyknit scarpe converse Scarpe air jordan scarpe da calcio nike free nike cortez nike roshe air max