I dag bor Dagmar i sin egen lejlighed midt i det nordjyske døvemiljø i Ålborg. Hun bor lige ved siden af Døves Kulturcenter, hvor hun kan drikke sin morgenthe i et tegnsprogsmiljø, gå på daghøjskole eller bare sludre med nogen. De lokale forretningsdrivende, læge, tandlæge og bibliotekarer kan lidt tegn. Og på den anden side af torvet ligger kirken, hvor hun kan deltage i døvegudstjenesterne, hvis hun vil det.

Der bor mange mennesker med handicap i hendes kvarter, så Dagmar er ikke længere så anderledes i gadebilledet. Hun planlægger selv sin hverdag sammen med sine hjælpere. Hun finder styrke i den viden om meditation, som gennem sin opvækst er blevet ført ind i. Og hun er ved at forvandle sin spastiske arm til et kunstnerisk udtryk ved hjælp af tatoveringer.

Dagmar arbejder næsten hver dag på lige det beskyttede værksted, som hun ønskede sig. Hun har venner og bekendte i døveverdenen. Dagmar bliver set som arbejdsgiver af sine pædagoger og hjælpere, og hun er godt på vej til at lære at mestre sin nye værdighed som skaber af sin egen hverdag. Hun er veltilpas i sit liv.

Da jeg afleverede hende i den nye lejlighed, havde jeg en stærk følelse af, at hun endelig er kommet hjem.

Et hjem er et sted, hvor man hører til. Hjemmet ligger i et fællesskab og en kultur, hvor man interagerer med sine omgivelser. Det er et sted, hvor andre oplever én som en vigtig ressource.

I Ålborg har Dagmar fået det hjem, som jeg ikke selv formåede at skabe for hende.

Til gengæld var hun aldrig kommet hjem, hvis jeg ikke havde brugt 20 år af mit liv på at skabe en plads i solen for min unge medrejsende i livet på jorden.

Måske kan det synes selvopofrende. Men dybest set har jeg gjort det for min egen sjælefreds skyld. Jeg har brug for at kunne dø med fred. Og det ville jeg aldrig komme til, hvis jeg vidste, at min datter gik rundt i et formørket, fortvivlet og ensomt liv.

Så, når det gjaldt forhindringer, så har der altid kun været én vej for Dagmar og mig her i livets skole: durk igennem!

Frennung Begyndelsen Sammenbrud Gennembrud Fremgang Afasi og Tegnsprog Hjælpehund 2001 Tak Links

Sådan kontakter du os
judith@frennung.dk

michael kors Ray ban nike huarache Adidas Scarpe Abbigliamento Asics nike flyknit scarpe converse Scarpe air jordan scarpe da calcio nike free nike cortez nike roshe air max